Boller i form


Min søde kommende svigermor har foræret mig denne praktiske form. Egentlig fik jeg den i forbindelse med at Linda og jeg var på South Beach Kuren og jeg gerne ville lave nogle lækre æggemuffins der kunne spises som mellemmåltid når sulten meldte sig. Vi havde nogle tærteforme som ikke egnede sig ret godt og Betty (svigermor) havde aldrig rigtig haft formen her i brug. Formen var en gave til Betty fra noget familie i Canada.

I dag ville jeg lave et par boller af en koldhævet dej der havde stået i køleskabet i 18 timer. Hvorfor ikke lige bruge formen?! Jeg fyldte bunden med solsikkekerner og pyntede med havregryn. Ind i ovnen på 230 grader og 20 minutter senere...


Skønne, skøre og meget velsmagende boller, men hvorfor mon hæveprocessen opfører sig sådan bare fordi bolledejen komme i en form?

6 kommentarer:

  1. ;-D De er da for seje de boller... altså på den fede måde :-)

    Altså... havde det været en alm. bolledej, ville jeg hårdnakket påstå, at de har hævet for lidt. Har du mon kommet for meget gær i??

    Jeg ved det af bitter erfaring, når jeg på job har "ødelagt" en ovnfuld boller (120 stk.)fordi jeg havde for travlt...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia, jeg brugte kun meget lidt gær og dejen stod i køleskabet i 18 timer. Den havde rigtig nok ikke hævet ret meget i køleskabet, men tog så revanche i ovnen. Har du erfaringer med "Verdens bedste brød"? Det er lidt det samme, bortset fra at brødet ikke går sådan "op i en spids".

      Slet
    2. Hej Olof ;-D
      Hmm? Opskriften på ”Verdens bedste brød” er i grove træk, den vi bruger på skolen, både til boller og brød. Vi har dejen til at stå på køl i et lille døgn, men vi folder den ikke, som du gør… den bliver bare hældt ud på bordet og bliver så skåret i de stykker eller brød, vi skal bruge.

      Bagefter får det lov at stå ca. ½ time, inde det ryger i ovnen. Der er både blæs og damp i vores industri ovn, måske det gør forskellen? Herhjemme har jeg ingen af delene, men sætter en skål med vand i bunden af ovnen, det fungerer ligeså godt… med den koldthævede har jeg aldrig præsteret spidse boller :-D

      I øvrigt… når vi bager koldthævet, sætter vi i ovnen ved 220 grader i 8 minutter, sænker så graderne til 180 i 12 minutter (det er til bollerne) – brød får lige 4-5 minutter ekstra.

      Ups… det var en længere udredning om, hvordan jeg gør… i stedet for at tilstå, jeg ikke aner, hvorfor dine boller er spidse… altså dine koldthævede boller ;-D

      Slet
    3. Haha, tak spids :)

      Måske har det noget med formen at gøre, hvor varmen cirkulere rundt i hullerne...?

      Slet
  2. Ha-ha Olof. Det var nogen sjove boller. Hvem siger også, de altid skal være rundbuede? Bare de smager ... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej BB, det kan du have ret i. Med lidt rødbedesaft kan de blive gode til jul som Nisseboller :)

      Slet