Sølvskeen - Den Italienske Madbibel


Jeg har næsten lige haft fødselsdag og fik fantastiske gaver (1000 tak, allesammen!), bl.a. den flotte KitchenAid jeg skrev om i går.

Det er næsten altid svært for mig at komme på gode ønsker når min fødselsdag nærmer sig og familien spørger på en ønskeliste. F.eks. kom jeg ikke lige på ovenstående drøm af en kogebog der åbenbart netop er udkommet i revideret udgave. Det italienske køkken er vores favorit og med denne madbibel i køkkenet vil der altid være inspiration at hente til madplanen.

Sølvskeen er en ordentlig mobbedreng på 1.500 sider og 2.000 opskrifter. Den er lidt dyr, men sikkert alle pengene værd... Den skal helt sikkert på min julegaveønskeliste - jeg håber jeg husker det.

Jeg har faldt lige over denne videopræsentation af bogen - Fall in love with Italy all over again :)



Jeg har fundet den til 419,95 hos Gucca [klik her].

8 kommentarer:

  1. Den bog kan du rolig købe; jeg gav min søn den i julegave for en del år siden. Heldigvis for mig glemte han at tage den med hjem, så jeg havde tid til at læse i den.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Elsebeth, det er godt med nogle anbefalinger. Tak skal du have. Kender du andre must haves?

      Slet
  2. Hej Onkel O

    Jeg blev ret vild med Claus Meyers Almanakken, da jeg havde lånt den på biblo. Den er virkelig genial, især hvis du også gerne vil have opskrifter der passer til årstidens råvarer.
    Eneste ulempe er at den er så kæmpe giga stor, den optager virkelig meget plads, men den kan vist også fås i en mindre, paperback udgave. Måske får jeg den selv i føsdagsgave om ganske snart... :o)

    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Moni

      Er Meyers Almanak inddelt i årstider/sæsoner? Det har jeg nemlig ledt efter.
      Jeg har ikke set den i paperback udgave, men har samme problem med Alle Aarstidernes Livretter - den egner sig heller ikke til godnatlæsning i strakte arme.

      Hvad du ønsker skal du få, håber jeg :)

      Kram

      Slet
  3. Hej Olof
    Ja, Almanakken er i den grad delt ind i sæsoner, den er ligefrem delt ind i uger og dage - med forslag til hver enkelt af alle årets dage med udgangspunkt i sæsonens råvarer. Så hvis det var noget, har du mulighed for at lave din egen "Julie & Julia" - bare som "Claus og Olof" eller måske "Meyer og Pape"...
    Kh moni

    SvarSlet
  4. Hej Olof

    Jeg har lige købt den nye udgave (den røde bog) af sølvskeen til 249 kr. i arnold og busck boghandel på strøget lige ved runde tårn. idag d. 31. aug. 2012

    De har fået lavet bogen i begrænset oplag til special pris til deres butik (måske kæde, det skal jeg ikke kunne sige), så først til mølle. indholdet er det samme som den til 499 kr. bare billigere :)

    Hilsen

    Kristina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kristina
      Ind i mellem kan man bare være heldig. På Arnoldbusck.dk står den til 499,95 + fragt. Jeg synes ofte Bilka og Føtex har rigtig gode tilbud på kogebøger, men jeg har ikke set Sølvskeen der endnu. Har du nået at kigge i den - er den virkelig så fantastisk?

      Slet