Nemme pebernødder opskrift


Jeg har stort set ingen erfaring med at lave småkager, men det vil jeg gerne lave om på. Julen er det perfekte tidspunkt at starte for ingen jul uden pebernødder og brunkager. Begge småkager er billige i supermarkederne og jeg elsker dem, men denne jul skal være med hjemmelavede og i dag var første forsøg med de små lækre pebernødder. Resultatet blev godt og jeg fulgte opskriften som følger, der giver ca. 100 velsmagende kager.

Det skal du bruge

  • 250 gram hvedemel
  • 125 gram sukker
  • 125 gram smør
  • 1 æg
  • 1/2 tsk. natron
  • 1/2 tsk. tørret ingefær
  • 1/2 tsk. kardemomme
  • 1/2 tsk. kanel
  • 1 knivspids peber


Sådan gør du

  1. Fat en skål og brug klør fem til at røre smør og sukker sammen og tilføj ægget til blandingen
  2. I en anden skål tilsætter du alle krydderierne og natron til melet og rører det sammen
  3. Put smørblandingen i din melblanding og ælt det hele til en jævn dej
  4. Af dejen ruller du en pølse ud til tommelfinger-tykkelse
  5. Skær kagerne ud i den størrelsen som du finder passende (jeg lavede mine stykker ca. 1,5 cm i bredden)
  6. Herefter ruller du hvert stykke ud til kugler og lægger dem på en bageplade
  7. Gentag processen til du har brug alt dejen
  8. Sæt pebernødder ind i ovnen på 200 grader i ca. 10 min. 
  9. Pas på de ikke brænder på


14 kommentarer:

  1. Hmprf!! Forestil dig... mig stampende i jorden. Her har jeg bagt, ikke mindre end to slags pebernødder (til ære for dig) har dog ikke blogget om dem endnu :-D Så er det jo dejligt at se, du selv kan ;-D

    SvarSlet
  2. Ups... har du i øvrigt fået din pakke??

    SvarSlet
    Svar
    1. De er modtaget og indtaget med stort velbehag. Fruen og jeg smovsede kagerne samme dag jeg fik dem hentet på posthuset. Jeg skulle hilse og sige at selv Viborgs bedste bager ikke kan måle sig med dine Napoleonshatte. Haps!

      Få endelig dine opskrifter på bloggen. De få jeg har fået lavet holder ikke mange dage.

      Slet
    2. Det er jeg glad for at høre ;-D... men kunne I smage forskel eller kastede I bare i ansigterne??

      Slet
    3. Vi kunne helt smage forskel. Hvad betød 1 og 2 der stod på bøtterne?

      Slet
    4. ok så, de smagte så godt at vi kastede dem i hovedet.

      Slet
    5. Fniiis... godt så. I kunne overhovedet ikke smage forskel, ergo fortsætter jeg med den nemmeste opskrift ;-D

      Slet
    6. Ej, det er da snyd. Vi vidste jo ikke at der var forskel. Hmm det var begge gode. Var det noget med chokoladen?

      Slet
    7. ;-D Det var to forskellige opskrifter.
      Den ene fra Amo... som var vildt besværlig og den anden fra min kollega, det var så også den, jg bloggede om.
      Tror måske, du har overset min lille lap papir... i iver for at kaste kage i ansigtet ;-D

      Slet
    8. Hmm, ja det gik nok lidt for stærkt :) I weekenden lavede jeg pebernødder med marcipan - det var bestemt ikke tosset.

      Slet
  3. Det lyder godt og ser lækkert ud, Olof.
    Jeg undrede mig lige et øjeblik, da du skrev, at du brugte klør fem?? Hvorfor ikke røremaskinen?
    Jeg har iøvrigt igen lavet kartoffelpandekage. Denne her gang med en kogt kartoffel fra i går - moset med en gaffel, tilsat lidt mælk og et æg. Dem smagte godt, men jeg tænkte, mens jeg spiste den, at lidt reven ost i dejen ville være godt. Der er sikkert mange kombinationsmuligheder med et par overskuds-kartofler. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej BB, jeg brugte faktisk også røremaskinen til noget af det, men det var bestemt ikke nødvendigt. Ja, lidt revet ost vil nok ikke gøre pandekagerne dårligere. Ærgerligt at jeg så sjældent har overskuds-kartofler.

      Slet
  4. Hejsa, det lyder godt med den kartoffelpandekage - en god måde at få brugt de overskydende kartofler på. Skal hilse fra min fader her ved siden af og sige at vi slikker os om munden ;o)
    Lyder også knald hamrende godt med tilsendte napoleonskager - mine yndlingskager - hvor er du en heldig mand!!!!

    Kh Monica

    SvarSlet