Verdens hurtigste laks... opskrift


Med denne opskrift behøver du aldrig bruge mere end 5 minutter i køkkenet på at lave en vildt lækker fiskeret.

Det skal du bruge:

  • 500 gram frisk laks fra fiskehandleren
  • 65 gram (et halvt glas) færdiglavet grøn økologisk pesto
  • En håndfuld mandler (med eller uden skind)


Sådan gør du:

  • Sæt ovnen på 200 grader
  • Smør et jævnt lag af pesto ud over hele dit lakse stykke
  • Hak mandlerne fint eller blend dem ganske kort, hvis det skal gå ekstra stærkt
  • Spred mandlerne oven på pestoen og... det var det!



Placer laksen i et ovnfast fad og giv den ca. 25 minutter på 200 grader.

Nu har du masser af tid til at lave en lækker salat. Jeg har fået sådan en smart salatslynge (Oxo) i julegave og den er både jeg og Christian rigtig glade for.


Ovenfor er det fem legetøjsbiler der får en gratis omgang.


Den færdige laks dufter og smager fantastisk. Prøv også opskriften med torsk og anden hvid fisk.

2 kommentarer:

  1. Det lyder lækkert, Olof.
    Legetøjsbiler i salatslyngen lyder vildt, men sjovt. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, rigtig lækkert og resterne var perfekte til morgenomelet dagen efter.

      Slet