Viser indlæg med etiketten Slankekur. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Slankekur. Vis alle indlæg

Lækker grøntsagsbiksemad opskrift


Projekt slank 2013 er allerede startet for rigtig mange og jeg er naturligvis med på bølgen :)

Den gode julemad har efterladt lidt spæk der skal væk. Og det må gerne gå stærkt, for jeg har ikke tålmodighed til den langvarige slankekur. Af samme grund kaster jeg mig altid ud i South Beach Kurens fase 1 (har dog også luret lidt på Dukan Kuren, der kunne være spændende at prøve engang), for jeg ved slankekuren virker effektivt på mig.

I løbet af året går jeg gerne 5 kilo frem og tilbage nogle gange og det er naturligvis ærgerligt at bruge energi på at irritere sig over, men lige nu er det sådan og jeg er meget på vagt over for ikke er gå for meget op i vægt, hvor det begynder at blive en belastning at smide igen. De fem kilo jeg har taget på i julen skulle gerne som planlagt være forsvundet i løbet af en måneds tid.

For mig at se er det ikke raketvidenskab at tabe sig. Spis mindre og motioner mere. South Beach Kuren 2.0 har opskrifter på begge dele og i går lavede jeg denne næsten for sunde grøntsagsbiksemad fra bogen.

Det skal du bruge:

  • 1 spsk olivenolie
  • 1 løg - finthakket
  • 1 hvidløg - finthakket
  • 1 tsk tørret timian
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk salt
  • 1 rød peber - hakket efter smag
  • 1 grøn peber - hakket efter smag
  • 1 courgette - hakket i tern
  • 4 store champignons (dem havde jeg ikke, men de var i den grad savnet)

Som tilbehør lavede jeg pocheret æg.

South Beach Diet: Dag 1


Jeg synes det kan være meget sundt at gå på kur en gang eller to om året. Det giver et afbræk i hverdagen og får i hvert fald mig til at stoppe op og kigge på den mad jeg normalt sætter til livs.
Jeg har intet imod at være sulten. Faktisk giver det mig en følelse af at være i live, på samme måde som en rigtig lang løbetur kan give mig. Selvom foreskrifterne i South Beach dieten siger, at man ikke behøver være sulten på kuren, så passer det ikke og det er helt ok.

Når jeg denne gang går på kur har det to formål. Dels selvfølgelig at smide et par kilo (helt præcist 3,9 kg), men ligeså vigtigt er den fokus der kommer på sundt mad. South Beach kurens første fase varer 14 dage og her er alle former for stivelse bandlyst. Det kickstarter kuren og jeg forventer faktisk at kunne nøjes med de første 14 dage, for at tabe mig det jeg vil.
Uden stivelse er der kun kød, fisk og grønt tilbage at lave inspirerende retter af og det stiller krav til kreativiteten, men resultatet er forbløffende godt.

Her på dag 1 havde vi endnu ikke modtaget varer fra SuperBest.dk, så menuen bestod af:
Morgenmad: Ommelet med friske cherrytomater og revet magert ost.
Frokost: Salatbar med 2 skiver kødpålæg og 1 stk. svinekotelet (dagens varme ret).
Middag: Ommelet med rejer, bløde løg og stegt rød peberfrugt.

Dagens varme ret i firmaet