Mandens MADdag er mit take på mandemad anno 2018. På min madblog finder du hurtige opskrifter, nemme madplaner og gode råd til madlavning. Som mand bør du kræve din ret til at lave middagen!
Aubergine Lasagne Lasagnette opskrift
En klassisk lasagne laves med pastaplader, der lægges i lag med en god bolognese (Lasagne Bolognese) og bechamelsauce mellem hvert lag. Retten toppes med ost efter smag.
Ordet "lasagne" kommer fra "lasagna" der er navnet på en de tynde pastaplader.
Det er ikke ret tit jeg laver en klassisk lasagne, men fremgangsmåden for at lave en lasagne benytter jeg ofte. I dette tilfælde har jeg lavet en lasagne med aubergine og pastaskruer i stedet for pastaplader og den blev virkelig lækker.
Jeg byggede den i lag, så rent teknisk er det nok både en lasagne og en lasagnette.
Skruer nederst, drænede og grillede aubergineskiver ovenpå. Så bolognesen (med lidt stegt bacon) og til sidst revet parmesan. Det blev til tre lag og afslutningsvis og naturligvis blev hele herligheden toppet med mere parmesan og mozzarella.
Havregrynskugler med kokos og vanilje opskrift
I weekenden lavede Marcus og jeg havregrynskugler, og vi forsøgte at ramme den smag jeg kan huske fra min egen barndom.
Dengang var det altid en stor oplevelse, når kurven med godter blev taget op fra viktualierummet i kælderen, for den var fyldt med spændende hjemmelavet guf og kun suppleret ganske lidt af klassisk juleslik fra supermarkedet.
Men det var dengang for 30 år siden og som årene gik blev mere og mere af det hjemmerullede julekonfekt erstattet med det nemme, hurtige og billige alternativ fra butikshylderne. Som konsekvens forsvandt havregrynskuglerne fuldstændig fra julekurven, for de præfabrikerede var trods alt for tarvelige at servere og det er en af de få ting der ikke har ændret sig. Præcis ligesom det også forholder sig med supermarkedets trøfler og romkugler, der aldrig mere overrasker os med vildfarne rosiner eller et stort stykke glasur...
Viktualierummets havregrynskugler var lavet med masser af havregryn og kokos. Andet kan jeg ikke huske, men havregrynskuglerne i denne opskrift dufter og smager præcis så lækkert som jeg husker dem.
Det brugte vi til økologiske havregrynskugler:
185 gram økologiske havregryn
100 gram økologisk flormelis
200 gram økologisk smør uden salt
1 økologisk vaniljestang
1 spsk. med top økologisk fedtfattig kakao
80 gram økologisk kokosmel
Og sådan gjorde vi:
Hjemmelavede havregrynskugler tager ingen tid at fremstille. Bare flæk vaniljestangen og bland vaniljekornene med flormelis. Herefter blander du alle ingredienserne (med undtagelse af kokosmelet) til en jævn masse og du er klar til at rulle kugler og vende dem i rigeligt med kokos.
Sæt havregrynskuglerne i køleskabet og vent til de er blevet kolde og hårde inden du serverer.
Lækker risengrød (julegrød) med kanelsukker og smørklat opskrift
"Hvad skal vi have til aftensmad?", det er næsten altid det første min store dreng på 6 år spørger om, når jeg henter ham fra SFO'en. Hvis svaret er "risengrød" bliver det noget rutineprægede spørgsmål efterfulgt et "YES" og funklende julelys i hans øjne. Det er det jeg elsker mest ved risengrød.
Det er snart jul og så skal der laves risengrød. Ungerne elsker det og en god omgang julegrød er da også fantastisk hyggeligt. Det vigtigste for at få en god risengrød er, at den ikke brænder på. Herudover findes der alle mulige gode forslag til, hvordan risengrøden bliver bedst. Skal den i sengen under dynen? Skal jeg bruge sødmælk eller er letmælk bedre? Skal risene først have vand og derefter mælk? Og så videre...
Sandheden er, at det ikke betyder så forfærdeligt meget. Risengrød er risengrød og det kan næsten ikke gå galt. Uanset hvilken metode du benytter, så vil alle børn i boligen elske dig alene for valget af aftensmad.
Her kommer min version af den klassiske risengrød. Den kræver du kan røre i lang tid med en grydeske, men så får du også den lækreste og mest cremede risengrød du kan drømme om.
Det brugte jeg til risengrøden (nok til 2 børn og 2 voksne):
4 dl gode grødris (jeg brugte økologiske risottoris)
2 liter minimælk
Salt
Til servering
Kanelsukker
Smør
Jordbærmarmelade (bare prøv det!)
Sådan gjorde jeg
Sæt to liter mælk over i en stor gryde og varm det op til kogepunktet.
Hæld grødrisene i mælken og rør til det igen koger.
Skrue ned for varmen og lad det simre i ca. 45 minutter.
Rør ofte i risengrøden, så det ikke brænder på (du kan ikke røre for meget!).
Når risengrøden har den ønskede konsistens smages den til med salt og serveres straks.
Udover at servere med det klassiske tilbehør bestående af kanelsukker og en smørklat smør, så prøv også med lidt marmelade.
Adventsgrød med svesker og hasselnødde-kaneldrys opskrift
Fruen er gravid! Det er meget nyt, men den er vist god nok. Da Linda var gravid med Christian boede hun stadig i Odense og vi var primært sammen i weekenden. Det betød at jeg stort set ikke oplevede, hvordan hun gik rundt og havde det, selvom jeg godt husker, at hun blev noget mindre snakkesalig i telefonen. Denne gang får jeg glæde af det hele og lige nu betyder det, at hun sover rigtig meget.
I går aftes puttede jeg Christian kl. 19.30 og derefter Linda kl. 20.00... Hvad skal resten af aftenen så gå med??? Jeg valgte at kaste mig over at lave min første grød (der ikke var risengrød) og det blev til denne Adventsgrød med masser af smag og fylde.
Egentlig er grøden jo ikke ret smuk at se på. Den skal duftes og smages.
Adventsgrøden lavede jeg primært med økologiske ingredienser fra Urtekram og opskriften er udtænkt af Oscar Umahro Cadogan.
Det brugte jeg
Til adventsgrøden:
3 dl. økologiske bygflager
1 rødt æble, skåret i små tern
10 grofthakkede økologiske valnødder
10 økologiske svesker, skåret i halve
1 lille håndfuld økologiske mørke rosiner
1/2 tsk. stødt økologisk kardemomme
1/2 tsk. stødt økologisk allehånde
1 knsp. økologisk sort peber
1 knsp. økologisk Himalayasalt
5 dl. vand
Til hasselnødde-kaneldrys:
1/2 dl. økologisk hasselnødder
1 spsk. stødt økologisk kanal
1 knsp. økologisk sort peber
Til servering:
Økologisk mini-mælk
Smørklat, økologisk
Sådan gjorde jeg
Det er meget nemt at lave adventsgrøden. Alle grød-ingredienser hældes og blandes i en gryde om aftenen og trækker natten over.
I morges satte jeg det til at småkoge i 4-5 minutter (pas på det ikke brænder på!) og hasselnødde-kaneldrysset blendede jeg fint inden servering.
Selvom jeg har indtryk af, at fruen helst vil have meget saltet mad lige nu (jeg har store forventninger til Pølsevogns-fasen), så var den kraftige og krydrede adventsgrøden alligevel et stort hit.
Christian turde ikke smage den fremmede grød - ikke denne gang.
Sådan undgå du at få kræsne børn - 6 gode råd
Efter udsendelsen på DR1 "Madmagasinet Bitz & Frisk" i sidste uge udfordrede teorierne omkring kræsne børn, har fruen og jeg ligesom mange andre besluttet at gøre noget ved problemet.
Herunder har jeg opsummeret en række af de gode råd fra udsendelsen, hvoraf jeg har tænkt mig at implementere hver og en og følge udviklingen.
6 gode råd til at få mindre kræsne børn
Der findes selvfølgelig en masse andre gode idéer til at få ungerne til at spise bedre mad og derfor håber jeg også på en masse kommentarer, så listen ovenfor kan udvides. Hvad har du haft held med?
Herunder har jeg opsummeret en række af de gode råd fra udsendelsen, hvoraf jeg har tænkt mig at implementere hver og en og følge udviklingen.
6 gode råd til at få mindre kræsne børn
- Lav varierede måltider
- Maden serveres i små skåle, hvorfra børnene selv kan øse op
- Anskaf nogle små kander med vand, så børnene selv kan hælde op
- Køkkenrullen og klud skal være klar på bordet, så ingen skal rejse sig fra bordet og skabe uro
- Hav altid noget mad på bordet, som du ved børnene kan lide. Det giver tryghed.
- Forældrene kan med fordel først øse op til sig selv og herefter kalde på børnene. Så er hyggen allerede igang og der trækkes fokus væk fra børnenes mad.
Der findes selvfølgelig en masse andre gode idéer til at få ungerne til at spise bedre mad og derfor håber jeg også på en masse kommentarer, så listen ovenfor kan udvides. Hvad har du haft held med?
Stop spild af mad i Naturen - Udnyt naturens spisekammer
Sidste weekend var vi på familietur til Sindbjerg og Stovbjerg nord fra Sejs. De to enorme bakker er beliggende i et smukt hedeområde og måler henholdvis 103 og 99 meter. Vi havde en dejlig dag med masser af frisk luft og god motion.
Midt imellem de to bakker står dette fantastiske træ, der stadig bærer på flere tusinde æbler.
Jeg håber sådan at der er nogle æblejuice pressende, æblemarmelade lavende og æblekage bagende entusiaster derude, der slår en smut forbi. Jeg stiller gerne op til prøvesmagning.
Pas på morgenmadsfælden. Din morgenmad er fyldt med sukker!
Hver søndag handler jeg dagligvarer online og i søndags fik jeg hyggeligt selskab ved computeren af min store dreng Marcus på 6 år. Det er første gang han er med til at vælge varer og klikke dem i indkøbskurven. Jeg fandt hurtigt ud af, at der kom lidt flere nye ting med til madpakken og morgenmaden, når han var med til at vælge og det kan ellers være rigtig svært at få ham til at prøve nye ting. Blandt andet fandt ovenstående morgenmadsprodukt "All-Bran Regular" fra Kellogs vej til kurven. "De smager vildt godt", sagde Marcus. Fint, tænkte far - de ser jo sunde ud, så hvorfor ikke...
Jeg kan huske da den type produkter kom frem på markedet, som et svar på forbrugernes krav om sundere morgenmad. Der manglede nemme og lækre alternativer til de traditionelle og meget sukkerholdige kornflakes, Frosties, guldkorn og det der er værre. Og All-Bran Regular med højt fiberindhold ser da sunde ud ik'?! Det er de bare ikke og jeg vidste det egentlig godt, men sådan bliver jeg ind imellem offer for eminent falsk markedsføring. Fruen sagde det med det samme, da hun så pakken. "De er fyldt med sukker", sagde hun. Jeg var lige ved at falde ned af stolen, da jeg læste varedeklarationen - 20 gram sukker pr. 100 gram. Det er dobbelt så meget som Coca Cola...
Jeg kan anbefale programserien fra DR2 "Dem der gør os fede", hvis du vil blive klogere på, hvor i fødevareindustrien det går galt og hvordan vi snydes til at tro at produkter som All-Bran er sunde.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)





