Kartoffelmad med Parmaskinke

Stærkt inspireret af Klidmosters version med bacon, stod aftenmenuen i dag på Kartoffelmad med Parmaskinke.


Jeg havde en rest øko-kartofler, som jeg først kogte, kølede og rullede i parmaskinken.



Ind i ovnen på 200 grader og ca. 20 min., som man så passende kunne bruge på lidt kvalitetstid med den nysgerrige bettemand.


Dejligt duftende tog jeg lækkerierne ud af ovnen, og der skulle virkelig selvbeherskelse til, for ikke at hapse dem direkte fra fadet.

Den aflange er en lille gulerod :)

Kartoflerne blev igen kølet og forsigtigt skåret i skiver med en skarp kniv. Det kan godt drille lidt med at få skinken til at blive på.

Herefter ristede jeg på "stop madspild manér" to skiver groft rugbrød fra fryseren. De blev smurt med smør og fik en bund af salatblade. Kartoflerne blev fordelt og toppet med øko-karry mayo. Til sidst pyntede jeg med et par strimler fra denne flotte røde peberfrugt.



Og det færdige resultat.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar