Verdens Bedste Brød opskrift - sådan gør du


Jeg har kastet mig over "Verdens Bedste Brød" og billedet ovenfor er mit første forsøg. Jeg følger denne simple opskrift:

Ingredienser
625 gram mel (jeg har brugt økologisk fuldkornshvede)
5 dl vand
2 tsk. salt
Gær-klump på størrelse med en ært

Fremgangsmåde
Opløs gæren i en stor skål. Tilsæt mel, salt og rør til du har en jævn dejmasse.
Lad herefter dejen stå lunt og hæve i 12 timer.
Hæld dejen ud på en melet overflade og fold dejen over sig selv 3 gange.
Flyt dejen til en oliesmurt skål og dæk den til.
Lad dejen hæve i 2 timer.
Varm ovnen og ovnfast gryde til 250 grader (varmluft) og læg dejen i gryden.
Bag brødet med låg i 30 min. på 250 grader og herefter uden låg i 25 minutter på 225 grader.

Verdens Bedste Brød er perfekt til en kyllinge-sandwich med rester fra dagen før.

Jeg brugte en for stor gryde, så brødet blev fladt, men jeg har en ny dej stående derhjemme klar til når jeg kommer hjem fra job i dag. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar