Viser opslag med etiketten MovieZoo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten MovieZoo. Vis alle opslag

Undgå madspild og spar kr. 568,75

Det har været syv fantastiske år i mit job med MovieZoo, men for lidt over en uge siden var det slut - i hvert fald for en stund. Mit firma er solgt og tiden må vise om der bliver brug for mine kompetencer hos den nye ejer.

Jeg har ikke nået at gøre mig mange tanker omkring hvad jeg nu skal foretage mig, men som en af mine tidligere kolleger sagde, så kan man altid blive skraldemand. Der er gode arbejdstider, god løn og der vil altid være brug for skraldemænd...?
Jeg kender et par skraldemænd og de er glade for deres job. Jeg kunne godt se mig selv spæne afsted og hjælpe folk af med deres affald. Måske ville jeg også lige give et par genbrugsråd (men endelig ikke for mange) med på vejen til de mennesker jeg møder i indkørslerne.

Jeg har netop modtaget følgende mail fra Revas:

Til Olof Maximilian PapeRevas har nu forhåndsregistreret, at du ønsker en ændring i din DAGRENOVATIONSORDNING.
Ordning: 2: Sæk 100l. tømning hver 2. uge hele året
Ugestart: 17
Siden vi i familien har fået fokus på madspild har vores reduktion i affald været helt utrolig. Efter et par testuger er jeg nu helt overbevist om, at vi kan nøjes med at få tømt vores affaldssæk hver anden uge. Det er lidt af en milepæl og en rigtig rar følelse. Og så sparer også kr. 568,57 :)

Verdens bedste rester - Stop spild af kage!

I går var vi samlet på min arbejdsplads til Oscar-hygge. Det var sjette år i træk at vi fejrede, at være en del af filmbranchen og vanen tro blev dagen og aftenen en god blanding af hygge og arbejde.

Med sådan en årlig tilbagevendende begivenhed følger ofte en masse tradioner og vores "Oscar Night" er bestemt ingen undtagelse. I år sagde vi farvel til nogle tradtioner, men en del nye blev også introduceret.

For første gang var der ingen tilbage, da Oscar showet endelig rullede over TV-skærmen. Vi bliver selvfølgelig alle ældre og at sidde oppe hele søndag nat, for derefter at gennemføre en fuld arbejdsdag om mandagen er med alderen blevet knap så tiltalende.
Til gengæld var Oscar Night 2012 første gang med Oscar-løbet - en kort fælles løbetur i nærtliggende Undalslundskoven. Nyt var det også at den bedre halvdel var inviteret til middagen og aftenens filmvisning (i år Oscar-vinderen The Iron Lady med fantastiske Meryl Streep).

En tradtion vi aldrig kommer til at give afkald på (hvis det er op til mig) er det store trøffel ta' selv bord. Det varierer i omfang fra år til år, men det skal være der. Akkurat ligesom der også skal være trøffel-rester dagen derpå.
Jeg er helt tosset med trøfler og har været det så længe jeg kan huske. Engang har det måske været lidt fattigmands agtigt at spise bagermesterens kagerester, men i dag tror jeg på en stigende popularitet.
Når vi i eftermiddag sætter os til kaffebordet glæder mig helt vildt til verdens bedste kagerester-rester.