Viser opslag med etiketten Time management. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Time management. Vis alle opslag

Aktivitetskalender og hjemmelavede trøfler opskrift


Jeg har altid været glad for opgavelister og huskelister for de giver mig overblik og overskud til spontanitet og kreativitet.

Derhjemme taler vi næsten dagligt om hvor lidt tid der er som småbørnsfamilie. Tid hvor vi føler os friske og veludhvilede. Tid med børnene. Tid til motion og tid til at være sammen. Og så er der kvaliteten af den tid der er til rådighed... Linda kalder det for "bjergetapen".

For mig gælder det om at have nogle gode lister for at jeg kan føle mig ovenpå. Google har hjulpet mig så langt at jeg ikke længere skal nøjes med lister, men nu har forskellige kalendere. Jeg har en kalender for hvilke dage Marcus er hos os og hvornår han er hos sin mor. Marcus' mor deler kalenderen og kan rette og føje begivenheder til kalenderen. Jeg har naturligvis også en arbejdskalender med opgaver og møder i MovieZoo. Jeg har en madplanlægningskalender, hvor Linda kan følge med i hvad Fatter har tænkt sig at servere i aften. Jeg har også en "privat" kalender, hvor jeg skriver mine egne aftaler. OG så er der min sidste nye kalender "Aktivitetskalenderen". Tanken med denne kalender er, at den skal indeholde en familie-/børneaktivitet for hver eneste dag. Det første Marcus spørger om når han (alt for tidligt ifølge mit B-menneske gen) slår øjnene op er: "Hvad skal vi have at spise i dag?" og "Hvad skal vi lave når jeg kommer hjem fra børnehave?". Jeg ved ikke om det har noget med hans situation som skilsmisse-dreng at gøre, hvor han skifter mellem os og sin mor, men det synes i hvert fald meget vigtigt for ham at vide, hvad der skal ske i løbet af dagen. Jeg har flere gange oplevet at vi voksne er gået lidt i panik i weekenden, når der ikke er planlagt besøg hos familie og venner eller lavet legeaftaler til Marcus. Så er aktivitetskalenderen genial.

De sidste tre dages aktiviteter har været:

  • Sætte Ben10 telt op indenfor
  • Lave marcipansnemænd + hjemmelavede trøfler
  • Trimme busk i forhaven

Trøflerne lavede vi af gamle kagerester fra fryseren. De blev blendet, blandet med lidt kakao og rullet i forskelligt krymmel. Vi hyggede med denne aktivitet i 3 timer (hvor jeg samtidig havde gang i en lækker simreret - opskrift kommer senere), mens Linda og Christian var på besøg i mødregruppen.

I dag skal Marcus og jeg lave South Beach Kurens pandekager.