Viser opslag med etiketten bløddyr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bløddyr. Vis alle opslag

Bløddyr og Marv - Bøfklubben besøger restaurant Klassisk 65


I går aftes var jeg med "Bøfferne" på tur til Klassisk 65 i Aarhus, hvor vi virkelig fik en på opleveren. Efterhånden som bøfklubben får besøgt flere og flere spisesteder rundt om i landet, er det som om at vi også bliver mere modige og tør smage nyt.

På vært og ejer Søren Andreasens anbefaling valgte vi til forret at smage lidt af det hele Tapas Style:

  • Hjemmegravad laks efter Ingeborg Suhr
  • Carpaccio af modnet oksemørbrad med trøffel mayo
  • Escargots (snegle m/hvidløg og sille)
  • Moules marinières (dugfriske muslinger fra Wittrup)
  • Paté de Campagne (landpostej lavet som i sydfrankrig)
  • Marvpiber, flækket på langs - gratineret

Til hovedret fik vi alle restaurantens kendingsret "flamberet peberbeuf af oksemørbrad" og til dessert Crêpes Suzette - flamberede pandekager, mørk chokoladekage og Creme Bruleé.

Det hele kan varmt anbefales.

Når bøfklubben er ude handler det selvfølgelig altid om den gode madoplevelse, men langt mere livsbekræftende er det herlige selskab og de helt utrolig mange livsforlængende gode grin. Bøfklubben længe leve!