Bryllupskage prøvesmagning: Husk at smage kagen til :)


Nu er det lige ved og næsten. Den 25. maj skal fruen og jeg ENDELIG giftes.

Vi har inviteret 80 dejlige mennesker til receptionen og de skal naturligvis have bryllupskage. Håndværket udfører min kusine Ninna fra "Jakobsen Kager og Desserter" og i weekenden fik vi lov til at prøvesmage bryllupskagen. Kagen/kagerne kommer til at se ud som ovenfor - bare større :) Testen var fantastisk, perfekt og lige som vi havde håbet.

Jeg må indrømme at jeg ikke har helt styr på ingredienserne i kagen, men håber at Ninna ved lejlighed vil løfte sløret for et par af hemmelighederne bag her på siden.

I weekenden fik vi også tid til at have drengene (og svigermor) med på en lille bryllupsforberedende tur. Først var vi i Silkeborg Kirke, hvor vielsen skal stå. Tanken var at de små ikke ville føle sig helt så fremmede på dagen, hvis de havde været der kort før den store dag. Marcus (min største søn på 6 år) har fået rollen som ringbære og vi er meget spændte på hvordan det vil gå.
Bagefter var vi en tur ude på Hotel Julsø, hvor receptionen og festen skal foregå. Det er en italiensk ejet restaurant med en helt unik og smuk beliggenhed ved Himmelbjergets fod, godt pakket ind i skov og sø.


Christian havde taget pladsen med den smukkeste udsigt.


Og Marcus fik den største is...

5 kommentarer:

  1. Til lykke med den 25. maj! Sikke en imponerende bryllupskage; den passer flot til et maj-bryllup - rigtig god fest. Du er dog lidt tidligt ude - det hedder "frøkenen og jeg", og først efter brylluppet er det "fruen og jeg" :-)
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. Ja, det har du ret i. Frøkenen kan godt li' at blive kaldt "fruen" allerede nu :)

      Slet
  2. Forståeligt - hun har kun ventet på, at du med jeres to dejlige børn skulle gøre hende til en ærbar kvinde. Må hun glædes over den nye civilstand - og må du!
    Rigtig god pinse, Olof

    SvarSlet
  3. Det er ikke for at være "over-ærbar", at jeg glemte at skrive mit navn!
    Elsebeth

    SvarSlet
  4. ... nu nærmer vi os med hastige skridt ... må det blive en uforglemmelig lørdag, den 25. maj 2013 for jer alle fire, og må solen skinne på jer!
    Elsebeth

    SvarSlet