Sådan undgå du at få kræsne børn - 6 gode råd

Efter udsendelsen på DR1 "Madmagasinet Bitz & Frisk" i sidste uge udfordrede teorierne omkring kræsne børn, har fruen og jeg ligesom mange andre besluttet at gøre noget ved problemet.

Herunder har jeg opsummeret en række af de gode råd fra udsendelsen, hvoraf jeg har tænkt mig at implementere hver og en og følge udviklingen.

6 gode råd til at få mindre kræsne børn

  1. Lav varierede måltider
  2. Maden serveres i små skåle, hvorfra børnene selv kan øse op 
  3. Anskaf nogle små kander med vand, så børnene selv kan hælde op
  4. Køkkenrullen og klud skal være klar på bordet, så ingen skal rejse sig fra bordet og skabe uro
  5. Hav altid noget mad på bordet, som du ved børnene kan lide. Det giver tryghed.
  6. Forældrene kan med fordel først øse op til sig selv og herefter kalde på børnene. Så er hyggen allerede igang og der trækkes fokus væk fra børnenes mad.

Der findes selvfølgelig en masse andre gode idéer til at få ungerne til at spise bedre mad og derfor håber jeg også på en masse kommentarer, så listen ovenfor kan udvides. Hvad har du haft held med?

2 kommentarer:

  1. Det er meget vigtigt, at der hersker en rar stemning ved bordet, så børnene ikke føler sig utrygge; det gælder også, når de skal i seng. Det skal være rart at komme i seng, og sengen må ALDRIG bruges som straf. Vi voksne skal tage det helt roligt og afslappet, for ligesom en hest kan fornemme, hvis rytteren er nervøs, kan børnene fornemme de voksnes usikkerhed.
    Elsebeth

    SvarSlet
  2. Det virkede godt, og det var rigtig hyggeligt i søndags ;-)

    SvarSlet